Ungeuniverset
Se nyhed i din browser

 
 

Denne måned i Ungeuniversets nyhedsbrev

  • Workshop om alkohol
  • Bevægelse styrker fællesskabet
  • Sommeraktiviteter for unge
  • Hjælp unge godt gennem eksamensperioden
  • Mød fællesskabskoordinator Mariann fra Foreningernes hus
  • Mød et fællesskab: Parsollen - Fælles skaber vi 
  • Det kan du glæde dig til i næste nyhedsbrev
- og masser af inspirerende vidensvitaminer og begivenheder til din kalender.
 
Rigtig god læselyst! 
 
 

Kender du en ung, der vil sætte sit præg på et nyt brand om alkohol?

Alkohol & Samfund søger unge mellem 14 og 25 år til en workshop, hvor de får mulighed for at dele deres perspektiver og være med til at udvikle et nyt brand målrettet unge.

Workshoppen består af to dele. Første del tager udgangspunkt i de unges egne erfaringer og holdninger til alkohol – uanset om de drikker eller ej. Anden del er mere kreativ og fokuserer på, hvordan budskaber om alkohol kan formidles på en måde, der opleves ægte, relevant og troværdig for målgruppen.

Tid: Tirsdag den 16. juni, kl. 16.00-18.30  
Sted: Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle
 
Kender du ung som vil hjælpe? Så send en sms til Laura på tlf.: 54 33 71 07
 
 

Bevægelse styrker fællesskabet på FGU Trekanten

Et fast ugentligt samarbejde mellem FGU Trekanten, Idræt i Dagtimerne og Vejle Kommune giver FGU-eleverne mulighed for at afprøve nye sportsgrene og få indblik i foreningslivet – samtidig med at fællesskabet i klasserne styrkes.

Forløbet har fokus på bevægelse, trivsel og relationer, og både elever og undervisere mærker effekten i hverdagen. I videoen fortæller eleverne Karoline og Noah om, hvad motion i skoletiden betyder for dem, mens lærerne Sanne og Casper beskriver, hvordan aktiviteterne skaber mere energi, deltagelse og sammenhold blandt eleverne.

 

Sommeraktiviteter for unge

Sommeren er lige rundt om hjørnet, og UngVejle tilbyder igen i år en række sommeraktiviteter for unge fra 7. klasse til og med 18 år. Aktiviteterne spænder bredt og giver unge mulighed for både nye oplevelser, fællesskab og aktive sommerdage.

Programmet byder blandt andet på fiskeri, mangategning, gokart og sjove ture ud af huset. Det kan være en god mulighed for at tippe unge om relevante ferieaktiviteter og støtte dem i at deltage i nye fællesskaber hen over sommeren.

Se alle de sjove sommeraktiviteter her
 
 

Hjælp unge godt gennem eksamensperioden

Eksamensperioden kan være en hård og stressende tid for mange unge. Derfor har Mindhelper lavet en miniserie, som unge kan modtage via mail eller sms, med “5 små hacks til eksamensnerver”.

Serien hjælper unge med at skrue ned for uro, tankemylder og pres og indeholder blandt andet:

  • små øvelser til mere ro
  • tips mod tankemylder
  • hjælp til at falde til ro om aftenen

Send gerne tippet videre til en ung, som har brug for ekstra støtte i eksamensperioden.

Du tilmelder dig her
 
 
 

Mød fællesskabskoordinator Mariann fra Foreningernes hus

Mariann er fællesskabskoordinatorer og kommer fra Foreningernes hus, hvor man tilbyder selvhjælpsgrupper, personlige samtaleforløb og sociale fællesskaber. I huset er der bl.a KreaVærk, som er et rummeligt miljø for unge med lyst til kreative udfoldelser og Ventilen, som er et trygt mødested for unge der føler sig ensomme. 

Og Mariann er blot én af mange fæleeskabskoordinatorer i Vejle kommune.

Møde alle de andre fællesskabskoordinatorer her
 

F Æ L L E S S K A B

Vi kaster lys på de mange fantastiske fællesskaber, der er for unge i Vejle Kommune. Der er nemlig mange fællesskaber derude, som er dygtige til at byde nye unge velkommen og få dem til at udvikle sig og føle sig hjemme.
 
Hos Parasollen kan unge være en del af fællesskabet: "Fælles skaber vi". Her handler det ikke om at præstere – men om at være med, skabe noget sammen og opleve ro, struktur og gode relationer. Her samels unge omkring kreative, praktiske og fællesskabsorienterede aktiviteter som musik, håndværk, madlavning og fælles projekter. Fokus er ikke på præstation, men på deltagelse, trivsel og det at skabe noget sammen med andre. Og aktiviteterne skabes og udvikles af de unge. 
 
Vil du vide mere om Parsollens tilbud så kontakt: 
Lisbeth Elkjær Pedersen, tlf.: 23 20 91 85, mail: lipe@kfumsoc.dk
 
Find andre inspirerende fællesskaber her
 
 

V I D E N S V I T A M I N E R

Hvordan tager vi godt imod unge fordrevne fra Ukraine?

Siden august 2025 har kommunerne oplevet en stigning i antallet af unge mænd fra Ukraine, der får opholdstilladelse og visiteres til kommunerne.  Mange af de unge befinder sig i en sårbar situation som følge af deres alder og oplevelser efter fire års krig i Ukraine. Derfor sætter SIRI nu særligt fokus på denne målgruppe.

Udlændingestyrelsen giver indsigt i målgruppens baggrund og de forudsætninger, de unge kommer med: Hvem er de, hvilket samfund og hvilken situation kommer de fra, og hvad de har med sig?

Der vil derfor være fokus på, hvordan kommunerne kan støtte de unge, som er psykisk og socialt sårbare, herunder unge, som udviser tegn på traumer. Endvidere på hvordan kommunerne kan støtte de unge fordrevne i at bo selv og blive integreret via netværk. 

Tid: tirdag den 23. juni, kl. 13:00 - 15:00
Sted: Online - webinar

Læs mere og tilmeld dig webinaret her
 
 

B E G I V E N H E D E R

24 juni: Rejs til Etiopien for en aften - uden at forlade Vejle
Ungdommens Røde Kors Vejle inviterer alle unge i Vejle og omegn til en hyggelig, inspirerende og gratis aften i Etiopiens tegn. Kom og bliv klogere på Etiopien gennem smagsoplevelser, personlige fortællinger og sjove aktiviteter, og få et indblik i et fascinerende land, som man sjældent hører om.
Læs mere her
 
3-5. juli: Gakun Con 2026, Ved Vandværket 1, 7100 Vejle
Gakuen Con er en weekend fyldt med manga, anime, brætspil og popkultur for unge med interesse for cosplay, furries, gaming og DND. Arrangementet samler unge på tværs af interesser i et kreativt og inkluderende fællesskab.
Læs mere om Gakuen Con og køb billetter
 
19-23. juli: KOLO festival 2026, Ungehuset Værket
Kolo Festival er en sommerfestival skabt for og af unge. Her går fællesskab før facede, leg over perfektion og alle er velkomne til at være med til, at skabe en anderledes festival. 
Se mere om KOLO festival på Facebook
 

Det kan du glæde dig til i næste nyhedsbrev

Du kan allerede nu glæde dig til næste – og sidste – udgave af Ungeuniversets nyhedsbrev inden sommerferien.

Her sætter vi blandt andet fokus på Den Sociale Sportscafé, og du får et samlet overblik over de mange kurser, gruppeforløb og fællesskaber for unge, der starter op efter sommerferien.

 
 

Hjælp os med at dele de gode historier

I nyhedsbrevet deler vi nyt om tilbud, kurser, arrangementer og viden om unge og trivsel til fagfolk i Vejle Kommune.
 
Har du et tilbud, en begivenhed, et projekt eller en god historie, som kan være relevant for andre, der arbejder med unge, hører vi meget gerne fra dig. Kontak Pernille på mail: perjo@vejle.dk og få dit indhold med næste gang. 
 
Har du en kollega, som kunne have glæde af nyhedsbrevet, så kan han/hun tilmelde sig nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev - UngeUniverset