Se nyhed i din browser

I denne udgave:

  • Nye forløb for børn, unge og forældre hos De Åbne Rådgivninger
  • Hjælp dine patienter videre – ingen henvisning nødvendig
  • Nu kan kræftramte rehabilitere hjemmefra
  • Rusmiddelcenterets ungeafdeling og alkoholbehandling har fået nye adresser
  • Glem ikke vores faste rådgivningstilbud
 
Velkommen til denne udgave af Sundhed & Praksis!
 
 
 
 

Nye forløb for børn, unge og forældre hos De Åbne Rådgivninger

De Åbne Rådgivninger hos Vejle Kommune tilbyder pr. 1. november flere nye kortere behandlingsforløb inden for ængstelighed, uro, selvskade, udfordringer med mad eller gentagne, uønskede tanker og handlinger.
 
Nu kan børn og forældre vælge mellem forløbene:
  • Forældrepiloterne
  • Når tanker om krop og mad fylder for meget
  • Når svære følelser fører til selvskade
  • Få styr på angsten
  • Når bekymring og/ eller tristhed fylder for meget
  • Cool Kids
Forældre kan hver torsdag fra kl.16 – 19 kontakte en rådgiver hos De Åbne Rådgivninger på telefon 23 83 02 95 for at høre mere og booke en forsamtale.
Læs mere om tilbuddene her
 

Hjælp dine patienter videre – ingen henvisning nødvendig

Snart starter en række nye, gratis kurser og forløb, som du kan anbefale til dine patienter: 
  • Lær at tackle hverdagen som pårørende – e-læringsforløb
  • Lær at tackle hverdagen som pårørende - kursus
  • Diabetes 2-kursus med tolk
  • Kursus til dig med depression
  • Ny med kro­nisk syg­dom
  • Lær at tackle angst og depression for dig mellem 15-25 år
  • Lær at tackle angst og depression - for dig der er 26+
  • Ha' det godt for kvinder (udbydes i Vejle og Give)
Lær at tackle-forløbene er peer-to-peer-forløb, hvor instruktørerne er uddannede frivillige, mens de øvrige kurser ledes af sundhedsfaglige undervisere.
 
Det kræver ingen henvisning at deltage.
Se kommende kurser og forløb her
 

Nu kan kræftramte rehabilitere hjemmefra

”Kræfter” er et nyt digitalt kræft-rehabiliteringsforløb, som kan tages i eget tempo derhjemme via appen Mit liv – min sundhed.
 
Formålet er at forbedre livskvalitet og helbred hos kræftramte ved at forebygge kroniske senfølger af sygdommen. Målgruppen er voksne over 18 år, med og efter kræft, der har behov for rehabilitering.
 
Mit liv – min sundhed er udviklet som en del af det store EU-projekt Joint Action Prevent NCD 2024 - 2027 af Det Digitale Sundhedscenter.
 
Appen kan downloades gratis i App Store eller Google Play.
Læs mere om Kræfter hos Det Digitale Sundhedscenter
 

Rusmiddelcenterets ungeafdeling og alkoholbehandling har fået nye adresser

De nye adresser er:

RusmiddelCenter Vejle
Ungeafdeling
Boulevarden 19H
7100 Vejle
Tlf. 76 81 90 00

RusmiddelCenter Vejle
Alkoholbehandling
Horsensvej 35
7100 Vejle
Tlf. 76 81 90 00
 

Faste rådgivningstilbud

Husk vores faste og gratis rådgivningstilbud, som kan benyttes af alle i Vejle Kommune uden henvisning:
 
SPOR18 tilbyder anonyme samtaler for unge over 18. Interesserede kan sende en SMS til 1910 med teksten SPOR18 for at blive kontaktet.
 
Patienter, der har svært ved at sove, kan få hjælp og rådgivning hos en søvnvejleder.
 
Møder du en patient i sorg, fordi vedkommende har mistet eller familien er i krise? Så er der hjælp at hente - både hos Vejle Kommune og andre organisationer.
 
Pårørende til et menneske med langvarig sygdom - fysisk eller psykisk - kan få hjælp til at håndtere en presset hverdag hos vores pårørendeguider.
 
For mange kan det være svært at få dagligdagen til at fungere igen efter en hjerneskade. Vores hjerneskadekoordinatorer er klar med rådgivning og vejledning.
 
Vi har en række tilbud indenfor ryge- og nikotinstop. Interesserede kan sende en SMS med teksten SUND NU til 1910 for at blive ringet op.
 
Tilbud til personer, der er alene eller i et forhold, og som gerne vil have vejledning om seksuelle problemer, f.eks. manglende lyst på grund af bivirkninger ved medicin og smerter.
 
Ensomhed - og hjælp til fællesskaber
Vores fællesskabskoordinatorer har dybdekendskab til en lang række foreninger og fællesskaber i hele kommunen og hjælper folk, der føler sig ensomme, med at finde det rette for dem:
  • Seniorer kan ringe på 51 84 10 36 eller sende mail til faellesskab@vejle.dk.
  • Sårbare eller ensomme unge kan sende en SMS til 1910 med teksten UNIVERSET for at blive ringet op.
 
 
 
Vejle Kommunes Sundhedsafdeling udsender dette nyhedsbrev til læger og praksispersonale i Vejle Kommune.

Nyhedsbrevet er redigeret af Rikke Sølyst Jensen, som du kan kontakte på rssen@vejle.dk eller telefon 21 30 16 05.