 |
|
 |
 |
Hvordan får vi flere unge til at deltage i aktive fællesskaber?
|
 |
Det var temaet for seneste netværksmøde i Ungeuniverset, hvor aktører fra skoler, kulturinstitutioner og fritidstilbud mødtes for at lære hinanden bedre at kende og diskutere mulige samarbejder om aktive fællesskaber.
Og idéerne var både mange og konkrete, så tusind tak til jer, der deltog! For der er ingen tvivl om, at unge har gavn af at deltage i aktive fællesskaber. Se undersøgelsen her, som var en del af præsentationen på mødet:
|
Vejle Kommunes fritidskatalog blev også præsenteret på mødet. Det highlighter en masse gode tilbud til sårbare unge, hvor der er fokus på den gode velkomst og forudsigelighed, og ikke på konkurrence og præstation.
|
Vil du vide mere, så kontakt Simon Vinsten Andersen på siras@vejle.dk.
|
Lykkefitness hjælper unge i gang i aktive fællesskaber
|
 |
Til netværksmødet præsenterede Kent Feldager Madsen fra Idræt I Dagtimerne Lykkefitness. Lykkefitness er tænkt som et fristed, hvor motion og socialt samvær forenes, og er et tilbud til unge med særlige udfordringer.
Lykkefitness er et samarbejde med værksteder, skoler og væresteder, og kan både fungere som et frivilligt tilbud og et undervisningstilbud i samarbejde med skoler. Der er også mulighed for at få en hjælper til at følge den unge afsted til en aktivitet.
Vil du vide mere eller starte et samarbejde? Så kontakt Kent på kent@iidvejle.dk eller tlf. 75 72 05 11 / 20 45 05 11.
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
Næste netværksmøde er 29. januar
|
 |
Har du lyst til at være med næste gang ungeaktører fra vores område mødes, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 29. januar, hvor vi mødes hos FGU i Vejle. Temaet bliver kommunikation af tilbud for unge.
Mere info følger i næste nyhedsbrev, men du er også velkommen til at kontakte Marianne Neerholt på manee@vejle.dk, hvis du vil vide mere.
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
Ungeuniverset skal til Frivilligmesse - skal du med?
|
 |
Kom og mød civilsamfundsorganisationerne og de frivillige foreningers sociale tilbud til børn, unge og familier. Ungeuniverset er også tilstede og klar til at fortælle mere om at blive frivillig hos os.
Tilmeld dig senest den 18. november. Kommunale medarbejdere kan tilmelde sig i Plan2Learn, og ikke kommunale medarbejdere kan skrive til Susanne Vistesen Sørensen på vejle@home-start.dk.
|
PS: Du kan læse meget mere om frivillighed på Vejle Kommunes hjemmeside: Bliv frivillig - og møder du en ung, der har lyst til at være frivillig, så kan han eller hun sende en SMS til 1910 med teksten UNIVERSET, så guider vi meget gerne.
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
Lær at tackle angst og depression - nye forløb starter i januar
|
 |
Til januar starter vi igen det populære forløb for unge: Lær at tackle angst og depression.
Forløbet er målrettet unge fra 15 - 25 år, som oplever tristhed, træthed, uro, tankemylder eller nervøsitet, og som måske har svært ved at klare uddannelse, arbejde eller at være sammen med andre.
Det er gratis at deltage, og man mødes over 7 uger i en lille gruppe på max. 12 deltagere.
Underviserne har selv haft angst eller depression inde på livet og har taget en instruktøruddannelse gennem komiteen for Sundhedsoplysning.
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
Gratis online mindfulness forløb starter i januar
|
 |
Til januar starter Dansk Center for Mindfulness endnu et mindfulness-forløb op for unge. Kurset er gratis, foregår online, og er målrettet unge mellem 16 og 24 år, som oplever ensomhed.
Tidligere deltagere har sagt:
- "Det her er jo slet ikke noget, man snakker om. Jeg ved heller ikke, om jeg rigtigt har lyttet til andre før. Det har været en kæmpe øjenåbner at finde ro i kroppen, være sammen med andre og bare være rolig i hinandens selskab. Jeg blev så glad af at høre om de andres oplevelser."
- "Jeg har fundet et redskab, der kan hjælpe mig i forhold til søvn og i forhold til ikke at blive så overvældet af tanker og følelser. Det er som at vågne op efter en god nats søvn. Det er også vildt, hvad en halv times træning gør for mig i løbet af dagen."
Måske du kender en ung, der kan have glæde af tilbudet?
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
V I D E N S V I T A M I N E R
|
 |
Hvad tænker piger?
|
 |
Psykolog og forfatter Anna Bjerre og GirlTalk har i 20 år arbejdet for at fortælle piger og unge kvinder, at de altid er gode nok, og for at hjælpe dem, når livet er svært. Det gør de gennem digital rådgivning, fællesskaber, foredrag, workshops, sociale medier og en podcast.
Den viden har de nu samlet i bogen ’Pigetanker – Om at være ung’, og den handler om nogle af de emner, der har betydning for pigers ungdomsliv, og som kan være svære at tale om: ensomhed, familie, venner, forventninger, selvværd, kærlighed og krop.
Her er ingen løftede pegefingre, men gode råd, baggrundsviden, der bygger på tusindvis af samtaler med piger og unge kvinder, og masser af forståelse for livet som 12-17-årig.
Bogen er desuden spækket med spørgsmål og svar fra nogle af de mange piger, der har skrevet til GirlTalks brevkasse.
|
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
|
B E G I V E N H E D E R
|
 |
19. november: Konferencen Levbare ungdomsliv - om unges bestræbelser på at trives, København
Center for Ungdomsforskning, CEFU, holder konference med fokus på, hvad der skaber trivsel og bidrager til gode ungdomsliv set ud fra unges egne perspektiver.
|
25. november: Frivilligmesse, DOMUS i Vejle
Kom og mød civilsamfundsorganisationerne og de frivillige foreningers sociale tilbud til børn, unge og familier. De frivillige foreninger og Vejle Kommune inviterer til frivilligmesse. Dagen retter sig mod fagpersoner, kommunale såvel som ikke-kommunale, der er i kontakt med børn, unge og familier i Vejleområdet. Ungeuniverset er også tilstede. Se tilmelding ovenfor.
|
26. november: Ensom ungdom, online
Professor Mathias Lasgaard og tidligere kommunikationschef i Mary Fonden, Heidi Krumhardt Mortensen, har udgivet bogen 'Ensom ungdom', der giver et godt indblik i, hvad vi ved om unge og ensomhed. I forbindelse med bogudgivelsen inviterer de til et webinar. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding
|
2. december: Hvorfor de fleste forældre skal gøre mindre, end de tror - online
Professor i psykologi Lene Tanggaard udgav i 2023 ”En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror”. Med afsæt i denne bog vil Lene Tanggaard komme med budskaber, der forholder sig til tidens tendenser og udfordringer i forældreskabet, særligt set i lyset af debatten omkring årsager til mistrivsel hos børn og unge.
|
4. december: Sorgcafé-aften med temaet "Sorg og jul", Det Nationale Sorgcenter i Vejle
Sorgrelaterede følelser og tabuer kan være svære at tale om og svære for ens omgangskreds at forstå. Caféaftenerne hos Det Nationale Sorgcenter er et trygt rum for sorgen, hvor alt kan deles.
|
30. januar: Netværksmøde i Ungeuniverset, FGU Vejle
Næste netværksmøde i Ungeuniverset bliver 30. januar. Temaet er kommunikation af tilbud til unge, og FGU i Vejle er værter. Alle, der arbejder med unge og trivsel, både kommunalt ansatte, undervisere, civilsamfund og andre er meget velkomne. Nærmere info følger i næste nyhedsbrev.
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
Har du en historie eller nyhed til næste nyhedsbrev?
|
 |
I nyhedsbrevet deler vi nyt om tilbud, kurser og viden inden for unge og trivsel.
|
|
|
|
|
 |
 |
|