Se nyhed i din browser

I denne udgave:

  • Et nyt e-læringskursus sætter fokus på funktionelle lidelser.
  • Svær ensomhed er usundt. Vores fællesskabskoordinatorer hjælper med at finde et berigende fællesskab, hvad enten man kan lide at strikke eller foretrækker at arbejde med hammer og sav i Sundhedsskoven.
  • Vores SPOR18-rådgivere tilbyder gratis og anonym rådgivning for alle over 18.
 
Velkommen til en ny udgave af udgave af Sundhed & Praksis!
 
 
 

Nyt e-læringskursus om funktionelle lidelser

Center for funktionelle lidelser og Sygehus Lillebælt har i samarbejde med Region Syddanmark udviklet e-læringsprogrammet ”Basal introduktion til funktionel lidelse”.

I e-læringskurset møder man Dorthe, som gennemgår et typisk forløb fra milde symptomer til en funktionel lidelse, der kræver specialiseret behandling.
 
Undervejs møder Dorthe forskellige fagpersoner, som præsenterer basal viden og enkle redskaber, som kan bruges i det daglige arbejde.
Gå til kurset Basal introduktion til funktionel lidelse
 

Nyt forløb: Lær at tackle angst og depression for +25-årige

 
Den 7. november starter vi et nyt forløb op for voksne med angst og depression.
 
Vores Lær at tackle-forløb er peer-to-peer-baserede, så underviserne har selv haft angst eller depression inde på livet og gennemgået en instruktøruddannelse.
 
Undervisningen foregår på små hold med max 12 deltagere, og forløber over 7 gange, hvor emnerne spænder over bla.:
 
  • Håndtering af vanskelige følelser, træthed, stress og uro
  • At sætte sig mål – og nå dem
  • Fysisk aktivitet og humør
  • Forebyggelse af tilbagefald
  • At træffe beslutninger og løse problemer
  • Tanketeknikker, afspænding og bedre søvn
 
Læs mere og find tilmeldingsformular her
 
 
Dorte, Mette og Helen er fællesskabskoordinatorer og har stort kendskab til de mange aktiviteter og fællesskaber, der findes i Vejle Kommune.

Fællesskaber gavner sundheden

Ensomhed rammer mange, og bliver det en længerevarende tilstand, kan det have konsekvenser for både vores fysiske og mentale sundhed.
 
At være en del af et meningsfuldt fællesskab kan gøre en stor forskel - og heldigvis har vi mange fællesskaber i Vejle Kommune. Det kan til gengæld være sin sag at finde det helt rigtige fællesskab, hvor man kan møde ligesindede om en fælles interesse. Men det vil vores tre fællesskabskoordinatorer meget gerne hjælpe med.
 
Dorte, Mette og Helen har stort kendskab til kommunens fællesskaber og foreningsliv, og hjælper meget gerne interesserede med at finde det helt rigtige fællesskab.
 
Kontakt en fællesskabskoordinator
Interesserede kan ringe på tlf. 51 84 10 36 eller sende mail til faellesskab@vejle.dk. Så vender Dorte, Mette eller Helen tilbage hurtigst muligt.
 
På aktivsammen.vejle.dk kan man også selv søge blandt over 600 aktiviteter og fællesskaber, fra læsefællesskaber til tennis og kreativitet.
Find et fællesskab på AktivSammen.vejle.dk
 
 

55,7°N - et aktivt fællesskab for mænd

Der hamres, saves og bores for øjeblikket i Sundhedsskoven i Vejle. Her er fællesskabet 55,7°N nemlig ved at etablere et unikt mødested med bålsted, brændeopbevaring, stenovn og meget andet.
 
Fællesskabet er kun for mænd, og der er plads til flere deltagere, som har lyst til at lære andre at kende, mens man er sammen om at lave noget aktivt.
 
Fællesskabet mødes hver torsdag fra kl. 9 - 12. Er du i kontakt med en mand, der har lyst til at deltage, skal vedkommende ringe til os på tlf. 23 22 90 33 eller 29 13 15 25.
Læs mere om 55,7 grader nord
 

Spor18 - gratis og anonym rådgivning for voksne

Møder du en patient, som mangler én at snakke med, savner et fællesskab eller hjælp til at tackle udfordringer, så kan du anbefale, at han eller hun tager kontakt til SPOR18.
 
SPOR18 er kommunens tilbud om gratis og anonym rådgivning for alle over 18 år.
 
Vores rådgivere er dygtige til at møde mennesker i øjenhøjde, og har også et stort kendskab til, hvor en borger kan få hjælp efter samtalerne, hvad enten det er hos en forening, læge, psykiatri, kommune eller lignende.

Er man interesseret i en SPOR18-samtale, så send en SMS til 1910 med teksten SPOR18 - så vil en af vores rådgivere tage kontakt.
Læs mere om Spor18
 
 
Vejle Kommunes Sundhedsafdeling udsender dette nyhedsbrev til læger og praksispersonale i Vejle Kommune.

Nyhedsbrevet er redigeret af Rikke Sølyst Jensen, som du kan kontakte på rssen@vejle.dk eller telefon 21 30 16 05.