Ungeuniverset
Se nyhed i din browser

Kære samarbejdspartnere i UngeUniverset - rigtig godt nytår!

Vi håber, at I er kommet godt ind i 2024 og er klar til et nyt år fyldt med spændende initiativer og samarbejder.   
 
Vi er glade for at kunne fortælle, at vores nyhedsbrev nu har fundet sin form og er blevet taget rigtig godt imod.  
 
Vores mål er, at dele relevant og ny viden indenfor unge og trivsel, samt informere om kommende kurser/tilbud/fællesskaber for unge. I er som altid meget velkomne til at få nogle af jeres gode historier eller nyheder med. Sammen kan vi mere!    
 
Vi vil også fortsætte med at dele "vidensvitaminer" i form af kurser, webinarer og lignende, som kan styrke vores fælles arbejde med de unge.  
 
Som et nyt tiltag i 2024 vil vi have fokus på, at udbrede kendskab til hinanden og styrke samarbejder og relationer på tværs af nye og eksisterende tilbud i kommune, region og civilsamfund.  
 
Vi tror på, at stærke lokale netværk er nøglen til, et varigt, styrket og effektivt samarbejde, der giver en mere fyldestgørende og sammenhængende tilbudsvifte til unge.  
 
Et af tiltagene er vores netværksmøder som du kan læse mere om tilmelde dig til nederst i nyhedsbrevet. Vi håber, at I vil tage godt i mod det.  
 
Vi ser frem til et spændende NYT år sammen med jer, og vi er sikre på, at vi sammen kan gøre en forskel for unge i Vejle Kommune.    
 
Venlig hilsen
Marianne Neerholt – på vegne af teamet bag UngeUniverset 
 
 

Online mind­fulness kur­sus for unge

Dansk Center for mindfulness udbyder i samarbejde med Mary Fonden et online mindfulness kursus for unge, der ønsker at få hjælp og redskaber til at håndtere tankemylder og svære følelser og bryde med ensomhed.    
  • Kurset starter op den 17. januar og er for unge mellem 16 og 24 år.  
Mindfulnesskurset er en del af et forskningsprojekt i Liftprojektet som Vejle Kommune er en del af, hvorfor den unge vil få tilsendt et spørgeskema før og efter kurset. 
 
Deadline for tilmelding er den 11. januar 2024. 
 
Lift er et projekt i samarbejde med Mary Fonden, Esbjerg, Ballerup og Vejle Kommune, hvor fokus er, at hjælpe unge ud af ensomhed.    
 
Vil du vide mere om Lift så læs mere på Ungeuniverset.vejle.dk her
Tilmelding på Mindfulness.au.dk - her er også video om mindfulness
 
 

Workshop - Sådan motiverer og fastholder du unge i fritidsfællesskaber

Invitation til workshop 22. februar kl. 17-20 på Campus Vejle, Boulevarden 48, Vejle. 
 
Fritidsfællesskaber spiller en stor rolle for mange unges trivsel. Men hvordan fastholder vi unges engagement?
  • På workshoppen bliver du klogere på unges behov og ønsker, og samtidig lærer du, hvordan du kan gøre en særlig indsats for unge, der oplever ensomhed.
  • Vi besvarer spørgsmål som: Hvordan skaber man en tryg opstart? Og hvordan udvikler man et inspirerende ungemiljø?
  • Vi får også besøg af unge, der kommer med deres bud på, hvordan I skaber motiverende ungefællesskaber.
Workshoppen er for alle der arbejder med unge og det er gratis at deltage.
Der serveres aftensmad, kaffe og kage.
 
Workshoppen er led i Vejle Kommunes samarbejde med Mary Fonden og DGI, som sigter mod at skabe fællesskaber, der kan hjælpe unge, der føler sig ensomme. Læs mere om projektet på Maryfonden.dk/projekt/Lift

Tilmeld dig workshoppen i DGI senest 15. februar her
 
 

V I D E N S V I T A M I N E R

 
 

Styrk dit netværk og få endnu mere kendskab til alle de gode tilbud vi har i Vejle

Vi starter året ud med et netværksmøde i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter torsdag den 1. februar kl. 14-16. Det er særligt for dig der arbejder med unge, trivsel og fællesskaber.
 
Vil du med så tilmeld dig hos Ditte Priebe Jønsson mail til dpj@sorcenter.dk eller til Marianne Neerholt på manee@vejle.dk.
 
Deadline for tilmelding er mandag den 29. januar 2024   
 
Netværksmødet holdes på adressen: Flegborg 6,7100 Vejle.   
Læs mere om Det Nationale Sorgcenter her
 
 
 

Har du en historie eller nyhed til næste nyhedsbrev?

Så send den gerne til manee@vejle.dk
I nyhedsbrevet deler vi nyt om tilbud, kurser og viden inden for unge og trivsel.
 
Har du en kollega, som kunne have glæde af nyhedsbrevet, så kan han/hun tilmelde sig nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev - UngeUniverset