Ungeuniverset
Se nyhed i din browser

Ventilen i Vejle åbner igen

Ventilen Vejle åbner op for tilbuddet efter længere tids nedlukning. Det sker 22. november. Tilbudet er for unge mellem 15 - 25 år, som kender til ensomhed, og som gerne vil have hjælp til at komme ud af ensomheden. Frivillige står klar til at hjælpe andre unge i Vejle og omegn.  
Ventilen Vejle har tidligere været åbent, men måtte desværre midlertidigt lukke pga. mangel på frivillige.
Så det er rigtigt dejligt, at der nu står et nyt hold søde frivillige klar til at genstarte tilbuddet. 
Læs mere om Ventilen her

Vær med til at sende unge til ungecaféen i UngVejle

 I UngeCaféen i UngVejle er der stadig plads til unge i alderen 13-18 år, der savner et trygt fællesskab. 
 
De er lige nu en meget lille gruppe der hygger hver torsdag, men fællesskab er bare sjovere når der er flere.
 
Sidder du i en position, der kan hjælpe unge på vej, så har de brug for din hjælp til at skabe kontakten til gruppen og tovholder Connie Bertelsen tlf. 25 12 05 80 eller mail: conbe@vejle.dk 
Se mere om ungecaféen på UngVejle
 

Forlængelse af puljemidler til CESA - Center for Socialt Arbejde

 
Et flertal i Folketinget har besluttet af forlænge den eksisterende puljebevilling til CESA til behandling af børn og unge, der er vokset op i familier med stof- eller alkoholmisbrug. 
 
Det betyder, at CESA også fremover, og helt gratis, kan tilbyde hjælp til børn og unge mellem 6-24 år. Det kan være i form af samtaler med en fagprofessionel eller som deltager i et gruppeforløb, sammen med andre unge. 
Der er ingen venteliste. 
 
Kontaktperson: Projektleder Rikke Holme, tlf. 61 16 39 52, mail rh@cesa.dk
Læs mere om CESA's tilbud
 

Nyt koncertformat rettet mod sårbare unge afprøvet på et Lær at tackle-kursus

På det seneste kursus Lær at tackle angst og depression for 18-25 årige, havde vi en musikalsk oplevelse. 
Vi havde booket Martin Baltser og han leverede en uforglemmelig og eftertænksom intimkoncert med sin Indie og Folk musik. Deltagerne sad stille og lyttede. Der var total ro, og pludselig var der en helt særlig stemning i luften. Martins musik, der berørte emner som angst og depression, var en meget rigtig og fin afslutning på vores kursus. Vi kan varmt anbefale koncertformatet til andre. 
/Stine Bisp - Lær at Tackle Koordinator - Vejle Kommune
 Solo tilbyder:
  • Koncert for 5-10 unge sårbare/udsatte/ensomme i alderen 15-30. De kan i nogle tilfælde lave koncerter for dem, der er yngre end 15.
  • 1 times besøg af en yngre professionel musiker, der er klædt på til opgaven.
  • Et aflukket trygt lokale. Der hvor de unge mødes.
  • Der er plads til dialog både inden og efter koncerten, som typisk varer 30 min
  • Typiske samarbejdspartnere: SIND,Ungdomskulturhuse, Husrum, beboerhuse, Ventilen, behandlingshjem, specialskoler og lign.
  • Det er gratis
Er du interesseret i at høre mere? Så kontakt: Jesper Borup Sørensen borup@rosa.org, tlf. 26 18 15 33.
 
Læs mere om SOLO-projektet her
 

V I D E N S V I T A M I N E R

Bliv medlem af Social Talks og få adgang til hybridseminarer og events. 
Social Talks henvender sig til dig, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier.
 
Få ny viden og kapacitet, der kan styrke dit arbejde og skabe positive forandringer.
Læs mere på Social Talks
 
 

Har du en historie eller nyhed til næste nyhedsbrev?

Så send den gerne til manee@vejle.dk
I nyhedsbrevet deler vi nyt om tilbud, kurser og viden inden for unge og trivsel.
 
Har du en kollega, som kunne have glæde af nyhedsbrevet, så kan han/hun tilmelde sig nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev - UngeUniverset