Ungeuniverset
Se nyhed i din browser

Velkommen til UngeUniversets nyhedsbrev

Her deler vi nyt om tilbud, kurser og viden inden for unge og trivsel. Har du en nyhed, som kunne komme med i næste nyhedsbrev? Så send den gerne til manee@vejle.dk 
 
Hvis du har en kollega, som kunne have glæde af nyhedsbrevet, er det muligt at tilmelde sig her til Nyhedsbrev - UngeUniverset
 

Værd at vide: nyheder om tilbud og aktiviteter

 

Kender du den sociale vejviser? Den har fået nyt, let look

Den indeholder masser gode tilbud - både fra Vejle Kommune og civilsamfund. Dem kan du for eksempel henvise til, når du sidder med et barn eller en ung, som søger: 
  • Fritidsfællesskab
  • Hjælp til at overkomme afhængighed 
  • Kurser indenfor mental sundhed 
  • Viden om sex, krop og køn
  • .. og meget, meget mere
Siden skal gøre det lettere for dig at guide den unge på vej. Samtidig kan du bruge det til at blive klogere på, hvilke tilbud der er i Vejle Kommune.
 
Pssst.. Og vi har netop opdateret siden, så den er nemmere at finde rundt på. 
Udforsk den sociale vejviser

Få vigtig viden om unge, ensomhed og fritid til Vidunderlig Dag!

 
Vidste du, at fritidslivet kan indeholde barrierer for unge, der er ensomme?
 
Det peger en ny undersøgelse, som Maryfonden og Social Respons står bag, på. Netop den kan du blive klogere på, når Sofie Winther besøger Vidunderlig Dag 11. oktober. 
 
Hun er én blandt flere gode oplægsholdere, der i Spinderihallerne vil klæde dig på til at tackle ungeensomhed, hjælpe unge mod fællesskaber og meget mere. 
 
Vidunderlig Dag finder sted 11. oktober i Spinderihallerne kl. 12.30-17. 
 
Men der er også andet godt på programmet inden da. Om formiddagen inviterer Den Lave Højskole nemlig til talks, workshops og andet - endda med besøg af Rune Klan, som vil fortælle om sit aftabuiserende arbejde i TV-programmet "TABU". 
 
Lyder det godt? Tilmeld dig og læs mere om dagen nedenfor. 
 
 
Du er også velkommen til at sende videre til en kollega, som kunne have glæde af at deltage i Vidunderlig Dag. 
Ja tak, tilmeld mig Vidunderlig Dag
 

Spinderihallerne inviterer unge ind i september

Kender du en ung, der kunne have glæde af fællesskab og komme ud? Så har Spinderihallerne to gode events i september, som du måske kan dele:

Torsdag 21. september er der tarteletter og Beverly Hills 90210-quiz på menuen. Der skal quizzes om skandaler og begivenheder i serien kl. 19, mens der serveres tarteletter fra kl. 18-19.

Læs mere om tarteletter og quiz i Spinderihallerne
 
Tirsdag 26. september er der Tirsdagstoner. Her kan unge dykke ned i sjælfuld musik fra lokalområdernes unge musiktalenter – så kom og opdag de spirende artister, når de spiller egne sange ved flyglet i Spinderihallerne.

Det er gratis at deltage.

Læs mere om Tirsdagstoner i Spinderihallerne
 

Internetpsykiatrien: gratis rådgivning online

Internetpsykiatrien tilbyder gratis hjælp online. De behandler: 
  • Social angst
  • Panikangst
  • Agorafobi
  • Enkelfobi
  • Depression
Der er kort ventetid. Derfor kan Internetpsykiatrien måske være en hjælp, hvis du har en borger med brug for støtte?
 
Behandlingen sker online via et selvhjælpsprogram, hvor borgeren støttes på skrift af en psykolog. 
 
Læs mere om ensomhedskonferencen

Vidensvitaminer: webinarer og kurser

 

Webinar: ER NIKOTIN ET ‘GATEWAYDRUG’ TIL ANDRE AFHÆNGIGHEDER?

Temagrupperne: Alkohol, Tobak, Mental sundhed og Seksuel sundhed har planlagt 4 møder med fokus på unge i overgange. De henvender sig til alle, som arbejder med unge, rusmidler, mental og seksuel sundhed

Nikotin er oftest det første afhængighedsskabende stof, de unge møder og giver det anledning til, at man også prøver andre?
 
Lektor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Jesper Tobias Andreasen fortæller om nikotins virkning, hvorfor man bliver afhængig og vil give sit bud på, om stoffet er et ‘gatewaydrug’.

Er man påvirket, er der risiko for at opleve seksuel grænseoverskridende adfærd, men også, at man selv kommer til at overskride andres grænser. Dét og samtykke kommer webinaret også ind på.
Læs mere via Sund By Netværket